

Teis Markfoged
Fotograf
Telefon
42454255
Email:
Adresse:
Karlemosevej 65
4600 Køge
Fødselsdag:
4. november, 1987
Uopfordret ansøgning som fotograf
Det er snart 8 år siden jeg i 2018 for første gang trådte ind på Brøndby Stadion med en fotograf-akkreditering hængende om halsen. Det var et skelsættende øjeblik i mit liv - jeg har sidenhen aldrig været i tvivl om, hvad mit drømmejob måtte være.
Det er med en vis portion ærefrygt, at jeg nu ansøger dét job.

Relevant erfaring - klik for udvidet tekst
2016-2018
16 juli 2018
2 januar 2019
10 oktober 2020
2 juli 2021
5 oktober 2021
24 juli 2022
3 januar 2023
Diverse "små jobs" som fotograf - alt hvad jeg kunne opstøve.
Dækker min første Brøndby-kamp for 3point.dk
Starter ved Nordjyske Stiftidende
Filmer og redigerer større opgave for Brøndby Masterclass
Udgiver første udgave af årsbogen "Vi står her stadig 2020/2021"
Med-producerer podcast-serien "BrøndbyLyd Historie"
Producerer portrætter fra alle landets 1. divisionsklubber for Viasat

Filmer dokumentar-serien "Opstarten" hvor Nanna og jeg følger U/17 igennem deres vinteroptakt

Indrømmet - det var meget tekst. Kortfattethed har aldrig været min stærkeste side.
Så tillad mig at lave en kort opsummering af, hvad I kan forvente at få med mig om bord:
En passioneret og ydmyg fotograf der møder glad på arbejde og ALTID går the extra mile.
Et skarpt øje for historier baseret på et indgående kendskab til Brøndby - både spillerne, historien, staben, Masterclass, kvinderne, amatørafdelingen, frivillige, fans, værdier og lokalmiljøet.
En lærenem og kreativ sjæl der er vant til at tænke nyt og se muligheder, fremfor begrænsninger.
En dyb respekt for den professionelle tilgang til højtprofilerede spillere og personer, men samtidig formår at opbygge en relation med gensidig tillid, så billeder får personlighed og nærvær.
8 års ekstremt relevant blå/gul erfaring med at bruge disse egenskaber til at skabe content der fortæller historier, og en proven track record af målbare resultater der når ud over Danmarks grænser.


Det lyder ufatteligt spændende, at Brøndby IF nu opretter en afdeling dedikeret til at producere content. Kan huske jeg talte med Anders Bjerg om at jeg synes Brøndby burde gøre netop dét, dengang Christian Schultz stoppede.
Det kribler i mine fingre for at komme med på den rejse fra start og yde mit til at tage en masse spændende ideer og føre dem ud i virkeligheden. Der er ufatteligt mange gode historier derude, som fortjener at blive fortalt.
Jeg føler mig helt og aldeles overbevist om, at mit kamera og jeg kan være en gevinst for sådan et team.
Hvis I har det på samme måde, ser jeg frem til at drikke en kop kaffe og tale mulighederne igennem.

















