BIOGRAFI

Om mig
For kontakt angående salg til privat, redaktionel eller kommerciel brug, kontakt mig venligst via kontaktformularen nederst, eller fang mig på teis@3point.dk.
​
Jeg startede min professionelle rejse som fotograf ved Nordjyske Stifttidende - nu bedre kendt som Det Nordjyske Mediehus. Før dette, havde jeg haft mindre små-jobs her og der, b.la. som koncert-fotograf ved det famøse kult-spillested 1000 Fryd. Efter et år ved Nordjyske, var tiden moden til at jeg rykkede telt-pælene op fra det nordjyske muld og drog afsted mod landets hovedstad. Hvilken fantastisk beslutning det var! Det er her jeg bor nu, og det er jeg ufatteligt glad for. Siden jeg flyttede herover, har jeg arbejdet som fotograf, videomand, lydmixer, you name it, for 3point.dk. Senere hen som medie-redaktør, med stort ansvar for at planlægge og udarbejde idéerne bag vores content.
​
Jeg har altid været meget interesseret i sport. Fodbold i særdeleshed, men al sport har altid haft min interesse. Der er noget fascinerende over, når mennesker mødes og kæmper med alt man har - og bagefter giver en anerkendende hånd som tak for dysten. Om det er skak, fodbold eller eSport, så er det specielt.
Som den opmærksomme observatør måske har luret, bærer mange af mine billeder et blå/gult præg - jeg er nemlig livslang Brøndby-fan. Det har jeg været så heldig, at inkorporere i mit daglige virke ved 3point.dk. Et privilegie, jeg er meget glad for. Det har dog aldrig stoppet mig i at behandle andre klubber og sportsgrene, med præcis lige så meget respekt - jeg sætter en utrolig stor ære i al mit arbejde. Det har blandt andet betydet, at jeg har været rundt til mange af landets 1. divisions-klubber, for at filme spiller-interviews samt klub-portrætter til brug ifbm Viasats liveudsendelser af klubbernes kampe. En opgave jeg ser tilbage på med stor glæde - 1. divisionens uformelhed er skøn!
Jeg tilbyder
BILLEDER
Reportage, action, drone, portræt, produkt, bryllup, event, model
LYD
Redigering, optagelse, produktion, jingler
VIDEO
Interview, SoMe, drone, produktion, live-udsendelse, portræt